![]() |
![]() |
|
Om mig |
Kontaktinfo |
Jeg blev født i Hvidovre i 1953 og voksede op i Rødovre, hvortil familien flyttede, da jeg var 4 år gammel. Min barndom var tryg, takket være en mor der altid var hjemme, og en far der var tjenestemand. Allerede fra jeg var barn, interesserede det mig at tegne og male. Denne interesse varede ved, dog afbrudt af en periode hvor det var musikken, der var i front. At tegne var afslappende tidsfordriv indtil 1991. Da blev jeg for alvor grebet af at tegne og male. Grunden til det var, at der i tv var en udsendelsesrække med maleren Ole Kortzau, som underviste i akvarelmaling. Jeg brugte hans udsendelser til at øve mig i at male naturalistisk.
I 1996 begyndte jeg at male med acryl og olie på lærred. Motiverne var i impressionistisk stil. Samtidig holdt jeg fast i det naturalistiske i mine akvareller. Mine billeder afspejler glæden for livet, kærligheden og det eventyrlige. Musikken er min ledsager i skabelsen af hvert eneste billede.
I 1995 udgav jeg den første "Gilleleje Årsplakat", en titel jeg fandt på for at fortælle folk, at der kom en ny til næste år. Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være. |
Hvis du har nogle spørgsmål, kommentarer eller ris/ros er du velkommen til at sende mig en mail. |